I dag fejrer den grønne trepart sin første fødselsdag, og mange betragter aftalen som historisk, ikke kun for dens indflydelse på natur og landbrug, men også for den måde, den fremmer demokratiske processer. Treparten har banet vej for en ny tilgang til samarbejde mellem lokale og centrale myndigheder, hvilket kan anvendes på mange andre områder.
Der har været nervøsitet undervejs, da ideen om en trepartsmodel med både grønne organisationer og landbrug blev mødt med tvivl. Spørgsmålet var, om lodsejere, miljøforkæmpere og politikere virkelig kunne finde fælles fodslag efter mange års modstridende holdninger.
Resultater af samarbejde og grøn udvikling
Nu, et år senere, er det klart, at samarbejde er muligt. Den danske tradition for dialog har vist sig stærk, og den 24. juni 2024 blev aftalen om den grønne trepart underskrevet. Det har ikke været uden udfordringer, men parterne har vist vilje til at tale sammen og finde fælles løsninger.
Aftalen har skabt en direkte forbindelse mellem Christiansborg og de 23 lokale treparter, der nu arbejder intensivt med at udarbejde planer for naturgenopretning i deres egne områder. Engagerede lodsejere har givet deres støtte til projekter, der vil forbedre vandmiljøet, mindske landbrugets klimaaftryk og styrke biodiversiteten. Dette er et markant skift fra tidligere modstand mod lignende initiativer.
Treparten har skabt et momentum, hvor tidligere umulige tiltag nu er blevet realiserbare. Aftalen indebærer en betydelig omlægning af landskabet med mere plads til skove og natur, bedre vilkår for biodiversitet samt fokus på grøn udvikling inden for landbrug og fødevareproduktion. De involverede parter har formået at opbygge tillid og finde løsninger, der tidligere syntes uden for rækkevidde.
Det særlige ved trepartsarbejdet er ikke kun de ambitiøse grønne mål, men også den måde, det er blevet til på. De lokale treparter har et direkte ejerskab til forandringerne og er med til at træffe beslutninger, hvilket gør løsningerne mere solide og mindsker polarisering.
Medlemmerne af disse lokale grupper inkluderer landmænd, naturinteresserede og byrådsmedlemmer, der allerede er aktive i deres samfund. Deres erfaringer er afgørende for at finde bæredygtige løsninger, der tager hensyn til både landbrug, natur og klima.
Samtidig arbejder ministeriet på at skabe rammer og støtteordninger, der skal hjælpe med at overvinde de barrierer, der kan opstå i forbindelse med så omfattende forandringer.
To forskere fra Roskilde Universitet har undersøgt trepartsarbejdet og konstateret, at det danske eksempel er bemærkelsesværdigt for udlandet. De peger på, at samarbejde mellem lokale aktører kan være en måde at håndtere klima- og miljøudfordringer på, og at det danske initiativ kan inspirere til lignende tilgange andre steder.
Treparten er blevet en model for, hvordan man kan skabe samarbejde på tværs af forskellige interessenter, og der er en klar interesse for at anvende denne tilgang i andre sammenhænge. Det er en mulighed for at styrke demokratiet ved at involvere flere aktører i beslutningsprocesser.
Selvom der stadig er meget arbejde foran os, er der en stærk tro på, at den grønne trepart vil blive en succes. Det handler ikke kun om at reducere CO₂ eller plante flere træer, men om at skabe et stærkere demokrati gennem fælles handling. Det seneste år har vist, at det er muligt at opnå resultater ved at arbejde sammen.