Franco Ballerini, en uforglemmelig cykelrytter, havde en særlig forkærlighed for de nordlige klassikere, især Paris-Roubaix, som han vandt to gange. Dette gjorde ham til en sand helt blandt lokale tilhængere og gav ham titlen som æresborger i Roubaix. Selvom han ikke var den bedste klatrer og ikke havde stor succes i Grand Tours, formåede han alligevel at sætte sit præg på Giro d’Italia i 1991 under 14. etape fra Turin til Morbegno, en strækning på 239 km, der mindede om de klassiske løb, han elskede.
Franco Ballerinis Uforglemmelige Sejr
Sejren kom efter en lang udbrudsaktion. Undervejs ved Comosøen begyndte de førende ryttere at tro på, at de kunne klare det, men ikke alle lykkedes det. Udbruddet blev splittet, men Ballerini forblev blandt de fire ryttere, der var tilbage. Som det ofte sker i sådanne situationer, begyndte rytterne at konkurrere indbyrdes. Afslutningen bød på en svag stigning, men efter næsten seks timers intens kørsel med en gennemsnitshastighed på over 42 km/t føltes den lille hældning som en stor udfordring. Ballerini krydsede målstregen som vinder.
I andenpladsen kom Philippe Casado fra Frankrig og Nordafrika. Begge ryttere fik desværre tragiske skæbner; Ballerini omkom i 2010 i en ulykke under et rally, som var hans store passion, mens Casado døde i 1995 af en aneurisme under en velgørenhedsrugbykamp.
Efter sin pensionering i 2001 blev Ballerini træner for det italienske landshold og førte Azzurri til fire verdensmesterskabstitler og en olympisk guldmedalje i Athen i 2004 med Paolo Bettini. Hans dybe menneskelige og moralske kvaliteter efterlod et stort tomrum i italiensk cykling, da han gik bort. Ballerinis indflydelse og hans uforglemmelige præstationer vil altid blive husket af cykelfans verden over.