Flere grupper vil fremover blive fritaget for opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Dette gælder blandt andet børn født i udlandet af surrogatmødre samt børn, der er født under kortvarige ophold i udlandet. Disse undtagelser er en del af en politisk aftale, som blev indgået af flere partier, der også tidligere har arbejdet med beskæftigelseskrav og arbejdspligt.
Politisk Enighed og Fremtidige Ændringer
Der er bred politisk enighed om at undtage flere grupper fra de nye regler. Disse undtagelser vil blive præsenteret som et ændringsforslag til et lovforslag, der omhandler internationalt adopterede, og som forventes behandlet i Folketinget i starten af juni. Målet er, at ændringerne kan træde i kraft den 1. juli 2025, samtidig med implementeringen af et nyt kontanthjælpssystem.
Undtagelserne omfatter ikke blot børn af surrogatmødre og de nyfødte fra korte ophold, men også personer, der har været udsendt af den danske stat. Den juridiske vurdering bag disse undtagelser er, at det er rimeligt at fritage disse grupper, uden at det underminerer principperne bag arbejdspligten.
Politikerne har haft fokus på, hvilke borgere der skulle undtages fra de nye regler. Det har været vigtigt at sikre, at de grupper, der ikke var målet for de tidligere aftaler, ikke blev unødigt ramt. De nye undtagelser vil ifølge estimater koste omkring 2,2 millioner kroner i 2025 og 3,3 millioner kroner i 2026, efter skat og tilbageløb er taget i betragtning.
Samtidig ser Beskæftigelsesministeriet på muligheden for at ændre CPR-registret, så internationalt adopterede kan registreres på en måde, der eliminerer behovet for særskilt dokumentation for deres adoptivstatus. Disse ændringer er en del af en større strategi for at forbedre kontanthjælpssystemet og sikre, at de mest sårbare grupper får den støtte, de har brug for.