I de seneste 15 år har grusveje været en fast del af Giro d’Italia-ruten. Når feltet rammer de grusbelagte stier, kan man næsten altid forvente drama og spænding. Derfor indgår der næsten hvert år et par strækninger med de klassiske hvide veje, som oftest findes i den første halvdel af løbet.
Etape 9: En hyldest til Strade Bianche
Men i dag, under den niende etape af Giro 2025, er det som om, vi er trådt ind i en miniatureudgave af Strade Bianche. Etapen strækker sig over 181 kilometer fra Gubbio til Siena. Etape 9 hylder den “sydligste nordlige klassiker” med fem af de legendariske grussektioner fra Strade Bianche, der til sammen udgør 29,5 km grus, koncentreret i de sidste 70 kilometer af løbet. Som prikken over i’et skal rytterne tackle den brutale stigning på Via Santa Caterina, før de krydser målstregen i den berømte Piazza del Campo, hvor der blot to måneder tidligere blev hyldet en vinder.
Efter en rolig start vil tempoet stige, når rytterne nærmer sig grusvejene. I de 35 kilometer mellem 70 og 35 kilometer til mål vil feltet møde nogle af de længste og mest udfordrende grussektioner: Pieve a Salti (8 km) med en 2 km stigning, der når op på 11%; Serravalle (9,3 km) med en 2,2 km stigning, der også rammer 11% – en ny sektion for 2025-strækningen; og San Martino in Grania (9,5 km), hvor en 5,6 km lang stigning når op på 12% og afsluttes med en kategori 4 KOM. Disse sektioner plejer at blive kørt i et kontrolleret tempo tidligt i Strade Bianche, men her vil de komme tættere på målet og sandsynligvis blive kørt med fuld fart, hvilket kan føre til angreb og udskillelse.
De sidste to sektioner, inden for de sidste 20 km, er ofte afgørende i klassikeren selv: Monteaperti, en 800 meter lang stigning med stejle grader, og Colle Pinzuto, en 2,4 km lang bakke med hældninger på op til 15%. Her har vi set tidligere vindere som Pogačar kæmpe sig fri fra konkurrenterne.
Men spændingen stopper ikke her. Afslutningen byder på et sidste hårdt stykke arbejde med den brostensbelagte stigning på Via Santa Caterina, der strækker sig over 500 meter med en gennemsnitlig hældning på 13%, lige inden målstregen. Denne etape lover kaos, heroiske præstationer og muligheden for, at klassementet bliver ændret.
Udover de åbenlyse udfordringer ved grus og stejle bakker, er det netop uforudsigeligheden, der skræmmer klassementsryttere. En mekanisk fejl, et styrt eller blot dårlig placering kan føre til katastrofe. Derfor er sådanne dage farlige; det handler ikke kun om styrke, men også om overlevelse.
Det bliver interessant at se, om nogle hold vælger at presse tempoet tidligt for at lægge pres på ryttere, der er mindre komfortable på grus. Dette kan være en gylden mulighed for at isolere eller ryste rivaler, inden de når de høje bjerge.
Blandt de mest ventede ryttere er Wout van Aert og Tom Pidcock, begge tidligere vindere i Piazza del Campo og eksperter i blandet terræn. Også Mads Pedersen og Mathias Vacek er værd at holde øje med, selvom deres frihed kan afhænge af, hvor tæt de er knyttet til deres teamledere.
Og man skal ikke undervurdere chancen for, at en udbrud kan gå hele vejen. Med så mange variable i spil er denne etape åben for alle, og derfor umulig at gå glip af. Det bliver en dag fyldt med intensitet og overraskelser, der vil holde både ryttere og til