Brancheprofessionelle efterlyser øgede midler til dansk film for at redde biografer i landdistrikterne og afhjælpe den kulturelle ubalance mellem by- og landsamfund. En nylig undersøgelse fra Filmmagasinet Ekko viste, at danske film er særligt populære i mindre byer.
Undersøgelsen har analyseret markedsandelen for danske film i biografer over hele Danmark fra 2017-2021. Tallene afslørede, at danske film har en imponerende markedsandel på 33,8 procent i gennemsnit.
Undersøgelsen viste også, at det især er i mindre byer og landdistrikter, hvor folk har en tendens til at indløse deres biografbilletter til en dansk film, med markedsandele for byer med færre end 10.000 indbyggere helt op til 45,9 procent i de fem år, undersøgelsen dækker. .
Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut, udtrykte overraskelse over undersøgelsens resultater og sagde, at han aldrig før havde set dansk filmpopularitet analyseret på denne måde. Han fremhævede dansk films gennemslagskraft på steder med færre kulturinstitutioner og roste tilgængeligheden af biografer over hele Danmark.
Opfordrer til statslig indgriben
Trods den imponerende markedsandel er den danske filmbranche udsat på grund af et støt fald i filmproduktionen de seneste år. Ifølge Ladegaard er antallet af premierer for danske film faldet fra omkring 30 til cirka 20 om året.
Det Danske Filminstitut frygter, at produktionsvolumen kan styrtdykke til så lavt som 15 film årligt uden statslig indblanding og øgede bevillinger. Instituttet vurderer, at der skal yderligere 110-150 millioner kroner til om året for at forhindre dette udfald.
Hvis ikke, vil biograferne i de mindste byer, hvor danske film har størst opbakning, sandsynligvis mærke konsekvenserne først og kan blive nødt til at lukke, ifølge Ladegaard.
“Det vil være en katastrofe, hvis mennesker i de områder, hvor der i forvejen ikke er mange kulturtilbud, mister biografen. Så bliver adgangen til dansk kultur mere skæv, end den er i dag,” sagde Filminstituttets direktør.
I de kommende forhandlinger om film- og medieforliget står kulturminister Jakob Engel-Schmidt og andre politikere i landet over for en kompleks balancegang. De skal tage højde for behovene hos forskellige interessenter, herunder Det Danske Filminstitut og Danske Biografer.