Danmark modtog det første parti af kontrakterede Autonome Truck Mounted Howitzers (ATMOS) og Precise and Universal Launching System (PULS) fra Elbit Systems, en israelsk-baseret international forsvarselektronikvirksomhed. Dette opkøb følger deres donation af 19 franskfremstillede Caesar Howitzers til støtte for Ukraine.
København bestilte 19 ATMOS, der kostede $119 millioner og to PULS-batterier, inklusive raketter og missiler, for $133 millioner.
Leveringen af ATMOS forventes afsluttet i sidste kvartal af regnskabsåret 2024, mens PULS-produktionen vil være tilgængelig i første kvartal af samme år. Den operationelle kapacitet for begge systemer er planlagt til at begynde i 2025.
https://twitter.com/ElbitSystemsLtd/status/1687009700871606272
ATMOS er et 155 mm/52 kaliber lastbilmonteret selvkørende kanonsystem, der kan affyre projektiler over 40 kilometer (25 miles) og endnu længere rækkevidde, hvis det understøttes med raketstøttede projektiler.
PULS-systemet er en moderniseret og opgraderet version af raketkasteren LYNX efter opkøbet af Israel Military Industry af Elbit System i 2018. PULS kan affyre ustyrede og guidede raketter og missiler med en effektiv rækkevidde på 12 kilometer (7,4 miles) til 300 kilometer (186 miles). Begge systemer er velegnede til montering på hjul- og bælteplatforme.
Danmarks beslutning sætter gang i debat
Den 19. december 2022 bad den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskiy den europæiske leder om at forsyne dem med våbensystemer. Danmark besluttede at donere 19 franskfremstillede Cæsar-haubitser som et tegn på deres forpligtelse til at styrke Ukraines forsvarskapacitet.
Denne beslutning startede dog en debat i Danmark om, hvorvidt hæren havde råd til at donere systemerne uden at gå på kompromis med sin bevæbning. Danmark søger at etablere en tung infanteribrigade inden 2032 som en del af sine forpligtelser over for NATO.
Forsinkelser hæmmer projektet og har fået kritik fra den vestlige forsvarsalliance. Donationen af Caesar Howitzer har ifølge Danmarks vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen medført yderligere forsinkelser i udviklingen af Danmarks 1. Brigade.
“Vi skal finde en balance mellem at hjælpe Ukraine og fortsætte med at styrke det danske forsvar, så vi kan værne om Danmarks sikkerhed og leve op til vores forpligtelser i NATO,” sagde Ellemann-Jensen.