Ådalen klar til sæsonstart: To nye talenter tilføjet, træningslejr i Nyborg planlagt

Ådalen klar til sæsonstart: To nye talenter tilføjet, træningslejr i Nyborg planlagt

16. juni 2025 – Førsteholdet er nu tilbage i Ådalen, og en intens preseason er i gang, inden sæsonpremieren i 3F Superligaen mod FC Midtjylland den 20. juli. Her præsenteres en oversigt over træning, træningskampe og træningslejr i denne forberedelsesperiode.

Holdet er tilbage i den danske liga og har godt en måneds forberedelse foran sig. I går blev to nye ansigtet – Magnus Andersen og Marcus Eskildsen – præsenteret som nyoprykkede spillere fra klubbens akademi.

Forberedelser til 3F Superligaen

Trænerteamet, bestående af Alexander Zorniger, Martin Lanig og Jurek Rohrberg, er klar til at løfte holdet og træningen til nye højder, så de kan konkurrere i 3F Superligaen. Den nye træningsplan indebærer tre dage om ugen med dobbelt træning og flere løbesessioner. Derudover er der planlagt en kort træningslejr i Nyborg fra den 29. juni til 5. juli.

For fans, der ønsker at følge med i holdets forberedelser, vil der være mulighed for at se træningen i Ådalen. Træningen på bane 1 i Ådalen er som sædvanligt åben for offentligheden, og i går var der mange ivrige fans til stede. I de kommende uger vil nogle formiddagstræninger dog bestå af fysisk træning, mens eftermiddagstræningerne vil finde sted på bane 1. Fans kan følge med i træningsplanen for at holde sig opdateret.

Presseinterviews vil kun finde sted efter træningerne, og henvendelser skal ske til klubbens kommunikationsmedarbejder.

Holdet vil også deltage i fire træningskampe i preseason for at teste formen. De første to kampe spilles den 20. juni og 26. juni på bane 1 i Ådalen, hvor alle er velkomne til at støtte holdet. Den første kamp er mod Esbjerg fB kl. 17.00, og den anden mod SønderjyskE kl. 14.00.

I juli er der planlagt to udebane træningskampe mod AGF den 6. juli og Randers FC den 12. juli, men tidspunkterne for disse kampe er endnu ikke fastlagt.

En af de nye tilføjelser til preseason er træningslejren i Nyborg, hvor truppen vil arbejde tættere sammen om den nye spillestil, der fokuserer på mere løb, genpres og høj energi. Under træningslejren vil holdet også spille en træningskamp mod B93 den 1. juli kl. 16.00, hvor fans og presse vil have mulighed for at overvære både træningen og kampen. Tidspunkter for træningen er endnu ikke annonceret.