Regeringen og partierne bag forsvarsforliget har indgået en ny aftale, der vil styrke den danske flåde. Aftalen inkluderer kapaciteter til overvågning af vigtig infrastruktur i Danmark og nærområdet, samt nye havmiljø- og minelægningsfartøjer, fartøjer til hjemmeværnet og undervandsdroner. Derudover er der lagt planer for at anskaffe luftforsvarsfregatter på længere sigt.
Styrkelse af den danske flåde
Aftalen er resultatet af samarbejde mellem regeringen og partierne Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Formålet med aftalen er at styrke den danske flåde både nu og i fremtiden.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler, at truslerne til søs er blevet mere alvorlige, især på grund af Rusland, og at teknologien udvikler sig hurtigt. Aftalen vil derfor føre til hastige anskaffelser, der gør det muligt for det danske forsvar at håndtere en bredere vifte af trusler.
I første omgang vil der blive investeret cirka 4 mia. kroner i indkøb af blandt andet fire havmiljø- og minelægningsfartøjer og 21 fartøjer til Hjemmeværnet. Disse midler vil blive finansieret gennem Accelerationsfonden og forsvarsforliget.
På længere sigt er der enighed om at investere i yderligere kapaciteter, som luftforsvarsfregatter, og der vil også blive overvejet anskaffelse af arktiske skibe for at styrke Danmarks opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten. Der vil være drøftelser med Færøernes Landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut om disse anskaffelser.
Fungerende forsvarschef Michael W. Hyldgaard fremhæver vigtigheden af at opbygge Forsvarets kampkraft, især inden for sømilitære operationer. Han understreger behovet for bedre overvågning af hele Kongeriget, både over og under vandoverfladen.
Partierne vil også se på mulighederne for samarbejde med NATO-allierede og dansk erhvervsliv, med den ambition at en stor del af produktionen skal ske i Danmark. Det er vigtigt for både hastighed og forsyningssikkerhed, især i forhold til de kommende NATO-styrkemål, som Danmark skal opfylde i sommeren 2025.
Troels Lund Poulsen forklarer, at den nuværende flåde af fregatter stadig har mange gode år foran sig, men der skal laves nye investeringer. Beslutninger om anskaffelse af nye fregatter vil blive truffet, når NATO’s styrkemål er på plads i juni.
Aftalen inkluderer også: Kapacitet til overvågning af kritisk infrastruktur under havets overflade, herunder skibe, droner og sonar-systemer; fire havmiljø- og minelægningsskibe til overvågning og miljøopgaver; undervandsdroner og autonome enheder til styrkelse af overvågningen; samt 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet til opgaver som farvandsovervågning og havmiljøopgaver.
Der er også planer om at anskaffe fregatter og investere i luftforsvarsfregatter. Aftalepartierne ønsker at skabe et solidt grundlag for beslutninger vedrørende militære og industrielle forhold, tidsplan og økonomi, samt muligheden for samarbejde med NATO-allierede.
Flådeplanen skal sikre Danmarks maritime kapaciteter og styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur, samtidig med at den forbereder fremtidige beslutninger om bygning af fregatter og flådekapacitet. Aftalen er et skridt mod at håndtere de nye trusler, vi står overfor, og vil bidrage til en stærkere dansk flåde, der også vil gavne hele Rigsfællesskabet.