Kommunerne i økonomisk knibe: Overskrider anlægsbudgetter med 2 milliarder mens service underudnyttes med 2,5 milliarder

Kommunerne i økonomisk knibe: Overskrider anlægsbudgetter med 2 milliarder mens service underudnyttes med 2,5 milliarder

Danmarks Statistik har netop offentliggjort de seneste regnskaber for kommunerne for 2024, og tallene giver et interessant indblik i kommunernes økonomiske forvaltning. Ifølge de nye rapporter brugte kommunerne i alt 306,4 milliarder kroner på service i det forgangne år, hvilket er 2,5 milliarder kroner mindre end det budget, de oprindeligt havde planlagt. Dette viser en klar tendens til, at mange kommuner ikke formår at forvalte deres midler optimalt, hvilket kan få konsekvenser for borgerne.

Overskridelse af anlægsbudgetter

På den anden side er der en bemærkelsesværdig stigning i anlægsinvesteringerne, som i 2024 beløber sig til 21,8 milliarder kroner. Dette er hele 2,0 milliarder kroner mere end det budgetterede beløb. Finansminister Nicolai Wammen udtrykker bekymring over denne overskridelse af anlægsbudgetterne: “Det er ærgerligt, at kommunerne overskrider deres anlægsbudgetter. Samtidig bemærker jeg, at de ikke har udnyttet deres serviceramme til fulde. Det er vigtigt, at kommunerne holder sig til de aftaler, der er lavet, og det vil vi tage op med KL i de kommende økonomiforhandlinger.”

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde tilføjer, at kommunerne ikke udnytter de økonomiske muligheder, de har: “Kommunerne har endnu en gang ikke udnyttet den økonomiske serviceramme, som de har fået, til at forbedre velfærden. Regnskaberne viser, at de ligger hele 2,5 milliarder kroner under på nettoserviceudgifterne. Det vil vi naturligvis også diskutere med KL i de kommende økonomiforhandlinger.”

Det er vigtigt at bemærke, at kommunerne kan stå over for økonomiske sanktioner, hvis de overskrider deres budgetter samt de aftalte rammer i økonomiaftalen. Ifølge de nuværende regler er der dog kun sanktioner knyttet til overskridelse af servicebudgettet, ikke ved overskridelse af anlægsbudgettet. Dette kan skabe en skævvridning i prioriteringerne og bør tages i betragtning i de kommende forhandlinger.

Alt i alt peger regnskaberne på et behov for bedre økonomisk planlægning og ansvarlighed blandt kommunerne. Det vil være afgørende for fremtidige investeringer i velfærd og infrastruktur, at kommunerne lærer af disse erfaringer og tilpasser deres budgetteringsstrategier.