Evangelium er et centralt begreb inden for kristendommen og refererer til de fire evangelier i Det Nye Testamente: Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Ordet “evangelium” stammer fra det græske ord “euangelion,” som betyder “godt budskab” eller “glædelig nyhed.” Disse evangelier udgør en væsentlig del af kristendommens hellige skrifter og indeholder beretninger om Jesu liv, lære, død og opstandelse.
Evangelierne tjener som vejledende tekster for troende og er grundlaget for den kristne lære. De præsenterer Jesu budskab om kærlighed, frelse og Guds rige og beskriver hans mirakler og undervisning. Evangelierne er unikke i deres tilgang, og hver forfatter fremhæver forskellige aspekter af Jesu personlighed og lære.
For kristne betyder evangelium ikke kun de historiske optegnelser om Jesu liv, men det symboliserer også den guddommelige frelse, som troende modtager gennem troen på Jesus Kristus. Troen på evangeliet er fundamentet for kristen tro og praksis.
Evangeliet fungerer som en vejledning for troende i deres stræben efter at leve i overensstemmelse med Jesu lære og eksempler. Det opfordrer til tro, håb og kærlighed som reaktion på Guds ufortjente nåde. Evangeliet er ikke blot en historisk beretning, men en levende kraft, der transformerer troendes liv og forbindelse til Gud.
Samlet set repræsenterer evangeliet hjertet af kristendommen, idet det formidler troens grundlæggende principper og det glædelige budskab om frelse gennem Jesus Kristus.