Ordet “Eskimo” har været genstand for debat og kontrovers gennem årene og er blevet brugt til at beskrive visse indfødte folk i Arktis. Men hvad betyder egentlig dette ord, og hvordan har dets betydning udviklet sig over tid?
Ordet “Eskimo” stammer oprindeligt fra Algonquin-sprogene i Nordamerika og betyder “de der spiser råt kød” eller “kødædende folk”. Det blev først brugt af europæiske opdagelsesrejsende og kolonister til at beskrive de indfødte folk, de mødte i det arktiske område i Nordamerika og Grønland. Imidlertid har dette udtryk været kritiseret for at være stigmatiserende og stereotypt.
I dag betragtes ordet “Eskimo” som forældet og ofte anset for at være nedladende. Det bruges sjældent i akademiske sammenhænge eller af de indfødte folk, det engang henviste til. I stedet foretrækker mange af de indfødte grupper i Arktis at blive kaldt ved deres specifikke etniske eller kulturelle navn, som f.eks. Inuit i Canada og Grønland eller Yupik i Alaska og Sibirien.
Denne bevægelse væk fra brugen af “Eskimo” skyldes delvis den negative konnotation, der er blevet knyttet til ordet, samt ønsket om at fremhæve den unikke kultur, historie og identitet for de forskellige indfødte grupper i Arktis. Det er en vigtig skift i sprogbrugen, da det respekterer og anerkender de indfødte folks ret til at definere deres egen identitet og hvordan de ønsker at blive kaldt.
Så kort sagt, “Eskimo” er et ord med en historie præget af kontroverser og stereotype opfattelser. I dag betragtes det som forældet og stigmatiserende, og mange indfødte grupper i Arktis foretrækker at blive kaldt ved deres specifikke etniske navne for at bevare deres kulturelle værdighed og identitet.