Store Bededag er en unik og traditionel dansk helligdag, der falder på den fjerde fredag efter påske. Navnet “Store Bededag” kan oversættes til “Great Prayer Day” på engelsk, og som navnet antyder, er dagen dedikeret til bøn og eftertanke.
Historien bag denne dag går tilbage til 1686, hvor kong Christian V ønskede at konsolidere en række mindre bededage, som blev holdt rundt om i Danmark, til én enkelt dag. Ideen var at reducere antallet af arbejdsfrie dage, så der kunne arbejdes mere effektivt i landbruget og i håndværksfagene. Denne samling af bededage blev til det, vi i dag kender som Store Bededag.
Traditioner knyttet til denne dag inkluderer at spise varme hveder aftenen før, dvs. torsdag aften. Hvederne er bløde, let søde brød, der forberedes og bages forud for Store Bededag, fordi bagerne ikke arbejdede på selve helligdagen. Det er derfor blevet en skik at nyde dem opvarmet aftenen før.
I ældre tider var det også skik, at folk klædte sig fint på og spadserede rundt i byens gader og parker på Store Bededag. Selvom denne tradition ikke er så udbredt længere, er det stadig for mange en dag med ro, eftertanke og tid til at være sammen med familie.
Med tiden har den religiøse betydning af Store Bededag aftaget for mange danskere, men dagen er stadig en vigtig kulturel og historisk begivenhed, der markerer en tid for samling og tradition i det danske samfund. Ligegyldigt om man går i kirke, spiser hveder med familien eller blot nyder en fridag, er Store Bededag en speciel dag i den danske kalender.