Parlamentarisme er en politisk styreform, hvor den udøvende magt i en stat er afhængig af og ansvarlig over for det parlament eller den lovgivende forsamling. Dette betyder, at regeringen, der normalt ledes af en premierminister eller en tilsvarende position, er ansvarlig over for det parlamentariske organ, og dens eksistens og handlinger er afhængige af parlamentets støtte.
Her er nogle nøglekarakteristika ved parlamentarisme:
- Afledt magt: Den udøvende magt (regeringen) får sin legitimitet og autoritet fra det parlament. Regeringsmedlemmer, især premierministeren, er normalt medlemmer af parlamentet og kan vælges eller afsættes af parlamentet.
- Ansvarlighed: Regeringen er ansvarlig over for parlamentet og kan stilles til regnskab for sine handlinger og politikker. Hvis regeringen mister parlamentets støtte eller får et mistillidsvotum, kan den blive tvunget til at træde tilbage.
- Flertalsprincip: Normalt er regeringen dannet af det politiske parti eller koalition, der har flertallet i parlamentet. Dette sikrer, at regeringen har opbakning fra flertallet af folkevalgte repræsentanter.
- Separation af beføjelser: Parlamentet har lovgivningsmæssig magt, mens regeringen har den udøvende magt. Dette adskillelsesprincip hjælper med at opretholde checks and balances i systemet.
Parlamentarisme er en udbredt styreform i mange demokratiske lande over hele verden, herunder Storbritannien, Canada, Australien, Indien og mange europæiske nationer. Det adskiller sig fra præsidentiel styreform, hvor den udøvende magt er adskilt fra den lovgivende magt og præsidenten normalt vælges separat fra parlamentet og har sin egen legitimitet.
En af fordelene ved parlamentarisme er dens evne til at fremme stabilitet og smidighed i regeringen, da regeringen normalt kan tilpasse sig skiftende politiske forhold i parlamentet. Samtidig giver det også en mekanisme for ansvarlighed og kontrol over regeringens handlinger.