Efter vanhelligelsen af den hellige Koran i Danmark bebudede regeringen forlængelsen af strammere grænsekontrolforanstaltninger frem til den 17. august.
Onsdag oplyste Justitsministeriet, at politiet “fandt det nødvendigt at fastholde den midlertidigt intensiverede indsats ved de indre danske grænser” som svar på en henvendelse fra Sikkerheds- og Efterretningstjenesten (PET).
Grænsekontrollen med Sverige og Tyskland blev oprindeligt implementeret den 3. august og var beregnet til at være på plads i en uge.
“Koranens afbrændinger i nyere tid har betydning for det nuværende trusselsniveau. Vi er i en alvorlig situation, hvor vi fortsat har brug for en skærpet kontrol ved de danske grænser for at imødegå de trusler, Danmark står over for,” siger Hummelgaard.
I den sidste måned har den hellige muslimske bog været udsat for adskillige vanhelligelser fra ekstremistiske grupper i både Sverige og Danmark.
Den højreekstremistiske aktivistgruppe Danish Patriots var gerningsmændene, der organiserede flere demonstrationer ved den irakiske ambassade i København.
Protester på tværs af muslimske lande
Dagen efter Koranens afbrænding i København forsøgte hundredvis af demonstranter i Irak at bryde Bagdads befæstede grønne zone. Dette område er hjemsted for udenlandske ambassader og vigtige irakiske regeringsstrukturer. Derudover angreb demonstranter i Basra, Irak, lokalerne hos Dansk Flygtningehjælp, en organisation, der er involveret i nødhjælpsindsatsen.
Iraks regering udviste Sveriges ambassadør og trak den irakiske chargé d’affaires tilbage fra Stockholm. Dette skyldtes Sveriges manglende evne til at forhindre vanhelligelse af Koranen.
De nordiske lande fordømte også handlingen, men de har dog tilladt sådanne handlinger at fortsætte baseret på deres respektive love, der sikrer ytringsfrihed og retten til at protestere.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen advarede i sidste måned om, at de tankeløse og dybt offensive koranbrændende demonstrationer kan få betydelige negative konsekvenser for Danmark, især hvad angår sikkerheden.
I juli fordømte Josep Borrell, EU’s udenrigspolitiske chef, disse forfærdelige handlinger som “respektløse”. Han slog til lyd for gensidig forståelse og respekt.