“Forsvarsforbeholdet” er et term, der specifikt bruges inden for EU-politik i relation til Danmark. Det refererer til et forbehold, som Danmark har taget i forhold til EU’s fælles forsvarspolitik. Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i gennemførelsen af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Dette forbehold stammer fra 1992, hvor danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten, der ville uddybe integrationen inden for EU, herunder etablering af en fælles forsvarspolitik. I 1993 blev en ny aftale, Edinburgh-aftalen, godkendt af det danske folk, der inkluderede fire forbehold, herunder forsvarsforbeholdet.
Konsekvenserne af forsvarsforbeholdet er, at Danmark hverken kan deltage i EU’s militære operationer, EU’s militære planlægning og beslutningstagning eller bidrage til EU’s militære kapaciteter. Det betyder også, at Danmark står udenfor beslutningstagning og planlægning af den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (FSFP).
Forsvarsforbeholdet har været genstand for betydelig debat i Danmark, da nogle mener, det begrænser landets indflydelse på EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik, mens andre argumenterer for, at det sikrer Danmarks suverænitet. Der har været flere forsøg på at afskaffe forbeholdet gennem folkeafstemninger, men indtil nu har det danske folk valgt at bevare det.