Hvad betyder Enevælde?

Enevælde

“Enevælde” er et politisk system, hvor al magt og autoritet er koncentreret i én person, typisk en konge eller dronning. Navnet “enevælde” stammer fra det latinske “unicus” (en, alene) og “valere” (at være stærk), hvilket antyder denne enepersons suveræne kontrol.

Under enevælde har monarken absolut magt og er ikke begrænset af forfatningen, love eller andre politiske faktorer. Denne magt inkluderer at lave og håndhæve love, styre udenrigspolitik, og tildele embeder. Der er ingen separationsprincip, som adskiller den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Alt dette ligger hos en enkelt person.

I europæisk historie opstod enevælden i det 17. århundrede, især i lande som Frankrig, Rusland og Danmark, som en reaktion på sociale, politiske og religiøse konflikter. Enevælden blev set som en måde at skabe stabilitet og centralisere magten.

Det er vigtigt at notere, at enevælden i mange lande blev erstattet af mere demokratiske styreformer i det 18. og 19. århundrede, hvor borgerne fik mere indflydelse på regeringsmagten. I dag er enevældige systemer sjældne, da de ofte er forbundet med mangel på frihed og retfærdighed.