Annektering refererer til handlingen med at overtage eller tilegne sig en anden nations territorium, normalt gennem magt eller erklæring. Det indebærer, at en stat udvider sin suverænitet og kontrol over et område, der tidligere tilhørte en anden nation, uden samtykke eller aftale fra den pågældende nation.
Annektering kan ske af forskellige årsager, herunder strategiske, politiske eller økonomiske motiver. En stat kan annektere et område for at få adgang til naturressourcer, udvide sit territorium, styrke sin indflydelse eller indlemme et område med etniske, kulturelle eller historiske bånd til det.
Annektering kan have betydelige konsekvenser og skabe politisk og territorial uro samt konflikter mellem nationer. Det kan resultere i modstand, international fordømmelse, og det kan underminere principperne om suverænitet, territorial integritet og international retsorden.
Det er vigtigt at skelne mellem annektering og andre former for territorial overførsel eller omrokering. For eksempel kan en grænsejustering eller en frivillig sammenslutning af to stater være resultatet af gensidig aftale og accept, mens annektering sker uden en sådan aftale og ofte mod den pågældende nations ønske.
Det er også værd at bemærke, at annektering ikke er anerkendt eller accepteret i overensstemmelse med folkeretten og internationale normer. Den internationale fællesskab anerkender princippet om suverænitet og territorial integritet, og annektering betragtes som en krænkelse af disse principper.
I sammenfatning refererer annektering til en handling, hvor en stat overtager et andet lands territorium uden samtykke og med magt eller erklæring. Det er en kompleks og kontroversiel handling, der kan have vidtrækkende politiske og juridiske konsekvenser.