9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


En ekspert kritiserer S-forslaget om obligatoriske besparelser i ældreplejen

Stock Photo, tags: s-forslaget - images.unsplash.com

Professor Bent Greve, der er specialiseret i velfærdsforskning ved Roskilde Universitet, insisterer på, at implementering af S-forslaget ikke effektivt vil løse ulighedsproblemer blandt ældre, da det kan forværre situationen.

Professoren og Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen har modsatrettede holdninger i deres respektive argumenter. Madsen foreslår, at enhver dansker bør spare penge til fremtidige velfærdsydelser som hjemmerengøring.

Greve argumenterer dog for, at denne tilgang ville føre til ulighed blandt ældre. Det ville opdele dem i et “A-hold” og et “B-hold”, hvor kun nogle personer havde råd til disse tjenester.

Tre ugyldige argumenter

Greve fremhæver flere usikkerheder omkring forslaget, da det endnu ikke er officielt fremlagt. Derfor hviler de eksisterende oplysninger på udtalelser fra partiets ordfører.

Eksempelvis har Madsen ikke afklaret, hvilke velfærdsydelser der dækkes af opsparing. TV 2 har forsøgt at få flere detaljer om, hvordan modellen ville fungere i virkeligheden, men det har Madsen endnu ikke afsluttet.

Madsen fremlægger flere årsager til besparelser. Greve imødegår dog disse argumenter og afviser dem som ugyldige. Han udfordrer forestillingerne om at reducere ulighed, skabe grundlæggende forandringer og adressere sygesikring og ulighed.

Den politiske ordfører argumenterer også for, at hvis alle sparer penge, vil det skabe lige muligheder for alle. Madsen foreslår, at forslaget skal fungere som pensionsopsparing, hvor pensionsbeløbet afhænger af indkomsten. Det betyder, at nogle mennesker vil have meget højere velfærdsopsparinger end andre.

Madsen hævder også, at forslaget ikke ændrer grundlæggende på den danske velfærdsmodel. Men Greve fastholder, at ældrepleje er en forsyningspligt i Danmark. Hvis dele af disse ydelser i fremtiden skal betales gennem privat opsparing i stedet for skat, repræsenterer det et radikalt skift.

Madsen antyder, at tilstedeværelsen af en privat sundhedsforsikring, som 2,7 millioner danskere har, giver dem en fordel i ældreplejen. Denne påstand afviser Greve dog. Han præciserer, at ældreplejen ikke er dækket af sygesikringen, og de fleste sygeforsikringer ophører, når en person stopper med at arbejde. At have en sundhedsforsikring giver derfor ikke en fordel, når man modtager ældrepleje.