Regeringen har besluttet at beholde den systemiske buffer for ejendomsselskaber, men vil følge anbefalingen fra Det Systemiske Risikoråd om at lette kravene. Selvom dette er et skridt i den rigtige retning, adresserer det ikke det grundlæggende problem med bufferen, som ikke afspejler de reelle risici på ejendomsmarkedet. Der er derfor et behov for en dybere diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor.
Ændringer i systemiske risikokrav
Skatte- og vækstministeren har meddelt, at regeringen vil fastholde den systemiske risikobuffer for lån til ejendomsselskaber, men samtidig vil man implementere den anbefalede lempelse fra Risikorådet fra sidste år. Dette betyder, at kravene bliver justeret, men ikke ændret fundamentalt.
Risikorådet har foreslået at reducere kravet for lån med en belåningsgrad mellem 0 og 30 procent. I dag gælder undtagelsen dog kun for lån med en belåningsgrad op til 15 procent. Det er blevet påpeget, at den justerede buffer anerkender, at risiciene i ejendomssektoren er overvurderede. Men bufferen betragtes stadig som unødvendig og baseret på forældede risikovurderinger. Analyser viser, at de risici, som bufferen skal imødegå, enten ikke eksisterer eller allerede er håndteret.
Selv efter lempelsen vil bufferen fortsat binde betydelig kapital i sektoren. Med en samlet kapitalreserve på 500 milliarder kroner er sektoren godt rustet til at modstå store prisfald på erhvervsejendomme. Beregninger indikerer, at bufferen reducerer bankernes mulighed for at yde nye lån med et trecifret milliardbeløb, som i stedet kunne være investeret i innovation, iværksætteri, boligbyggeri og øget produktion.
Regeringens ambitioner om at øge væksten og styrke virksomhedernes konkurrenceevne er anerkendt, men bufferen anses for at hæmme disse mål. Det er derfor nødvendigt at evaluere bufferen igen om et år for at give regeringen en konkret mulighed for at bidrage til vækstmålene.
Der er også et ønske om en bredere dialog med regeringen og myndighederne om, hvordan man bedre kan finde en balance mellem finansiel stabilitet og de rammevilkår, herunder kapitalkrav, som påvirker den finansielle sektors evne til at støtte væksten og udviklingen i Danmark.
