Folketingsmedlem løn er et emne, der ofte vækker nysgerrighed og debat hos danskerne. Hvad tjener de folkevalgte egentlig, hvordan sammensættes lønnen, og hvilke tillæg og pensionsordninger følger med? Her får du et grundigt overblik over alt fra grundløn til tillæg og pension for medlemmer af Folketinget.
Hvad består folketingsmedlemmers løn af?
Et folketingsmedlems løn i Danmark er sammensat af flere dele. Pr. 2025 består den af et grundvederlag og forskellige tillæg. Grundvederlaget er den basale løn, som er skattepligtig, mens tillæggene typisk dækker udgifter relateret til arbejdet og kan være skattefrie. Ifølge de seneste tal får et folketingsmedlem følgende:
- Grundvederlag: Ca. 66.753 kr. om måneden (801.037 kr. årligt)
- Omkostningstillæg: Ca. 14.154 kr. om måneden (169.846 kr. årligt) – skattefrie tillæg opdelt i flere typer
Det betyder samlet set, at et folketingsmedlem tjener omkring 80.900 kr. før skat hver måned. Omregnet til en årsløn giver det cirka 1.080.000 kr. – et niveau, der ligger over lønnen for mange højtuddannede funktionærer i Danmark.
Omkostningstillæg og deres betydning
Omkostningstillæggene udgør en væsentlig del af folketingsmedlem løn og er designet til at dække de ekstra udgifter, der følger med arbejdet som folkevalgt. Eksempler kan være transport, repræsentation, og andre arbejdsrelaterede omkostninger. Disse tillæg er ikke skattepligtige, hvilket øger deres reelle værdi for modtageren. To forskellige typer af omkostningstillæg udgør samlet ca. 14.154 kr. pr. måned i 2025.
Beløbene fastsættes af Folketingets Præsidium og reguleres jævnligt. Derudover kan folketingsmedlemmer få yderligere tillæg, hvis de varetager særlige poster, såsom udvalgsformand eller næstformand.
Pension til folketingsmedlemmer
Ud over løn og tillæg, tilbyder Folketinget en pensionsordning til sine medlemmer. Tidligere havde danske politikere nogle af de mest lukrative pensionsvilkår, men en reform har medført, at ordningen nu minder mere om arbejdsmarkedspensioner; dog fortsat med visse fordele. For nyligt er pensionsordningen blevet mindre gunstig, og til gengæld er den løbende løn steget en smule.
Pension opspares løbende, og medlemmer opnår ret til pension efter mindst ét år på tinge. Satsen afhænger af anciennitet og længde af tjenesteperioden – jo længere sammenhængende tjenestetid, jo højere pensionsudbetaling senere. Pensionen er ofte indrettet som en kombination af løbende udbetaling og engangsbeløb, afhængigt af individuelle forhold.
Hvordan adskiller lønnen sig fra ministre og statsminister?
Lønnen for almindelige folketingsmedlemmer adskiller sig væsentligt fra den, som ministre og især statsministeren modtager. Ministre har tillæg på grund af deres regeringsansvar, og statsministeren modtager det højeste vederlag blandt politikere. Betingelserne for ministres løn er reguleret i særskilte regler, og aflønningen af både ministre og statsminister er klart højere end for det menige folketingsmedlem.
Hvor et folketingsmedlem altså har en samlet løn før skat på omkring 1.080.000 kr. om året, kan en minister runde to millioner, og statsministeren endnu højere. Disse lønninger fastsættes i lovgivning og reguleres af uafhængige nævn.
Debat om løn og politikeres vederlag
Lønnen for folketingsmedlemmer har gentagne gange været genstand for offentlig debat. Flere kritikere har peget på, at lønforhøjelser sker i perioder, hvor mange andre danskere oplever økonomisk usikkerhed eller nedskæringer. Omvendt argumenterer tilhængere for, at konkurrencedygtig løn er nødvendig for at tiltrække dygtige kandidater fra hele samfundet og sikre uafhængighed fra eksternt økonomisk pres.
Alle nuværende satser for folketingsmedlem løn er fastsat efter faste regler og kan ikke forhandles individuelt. Medlemmer er således underlagt de samme betingelser – uanset baggrund eller anciennitet – udover de særlige poster, der udløser ekstra tillæg. Disse faste rammer er med til at sikre transparens omkring aflønningen i et af Danmarks vigtigste embeder.
