SU – også kendt som Statens Uddannelsesstøtte – er en økonomisk hjælp til unge under uddannelse. Der er dog en række betingelser der skal opfyldes, for at kunne få SU. Hvor meget du kan få i SU afhænger af, hvilken form for uddannelse du går på, om du bor ude eller hjemme samt hvor gammel du er. Går du på en ungdomsuddannelse er taksterne følgende:
18-19 år og hjemmeboende: 1.382 kr. før skat pr. måned.
18-19 år og udeboende: 4.005 kr. før skat pr. måned.
20 år og derover over udeboende: 6.243 kr. pr. måned før skat
SU på videregående uddannelser
Går du på en videregående uddannelse, der er påbegyndt inden 1. juli 2014 er taksterne følgende:
Hjemmeboende: 3.104 kr. pr. måned før skat
Udeboende: 6.243 kr. pr. måned før skat
Men det kan være svært for mange at få enderne til at nå sammen med SU alene. Der skal både købes bøger og for nogle også betales husleje og ikke mindst mad. Og så er det altid rart at have lidt ekstra til at forny garderoben for slet ikke at tale om fest og fornøjelse.
Så meget må du tjene ud over SU
Der er imidlertid grænser for hvor meget, du må tjene ved siden af din SU i løbet af et år. Beløbet du må tjene kaldes for årsfribeløb og består af 12 såkaldte månedsfribeløb. Tjener du mere end dette, skal noget af den udbetalte SU betales tilbage, og det er op til dig, at sikre, at du ikke tjener for meget. Månedsfribeløbet afhænger af om du er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse:
For ungdomsuddannelser må du højst tjene: 8.957 kr. om måneden før skat
For videregående uddannelser må du derimod højst tjene: 13.542 kr. om måneden før skat