Zachary Svajda har haft et turbulent år, men det endte i triumf, da han vandt en Challenger-titel i Newport. Dette mesterskab var ikke bare en sejr på banen; det var også en rørende hyldest til hans far, Tom, som i fjor fik diagnosen stadium 4 kræft.
En følelsesmæssig rejse mod sejren
I Newport for et år siden, kæmpede Svajda med sine følelser under en kamp, hvor tankerne om sin far fyldte mere end selve spillet. Efter at have besøgt sin far hjemme efter Wimbledon, var han overvældet af bekymringer og usikkerhed. Midt i kampen fandt han sig selv i at græde, mens han tænkte på sin fars situation.
Natten før han skulle spille i Newport, havde han en åbenhjertig samtale med ven og tidligere professionel spiller Steve Johnson, hvor han delte sine kvaler og overvejelser om at droppe turneringen for at være sammen med sin far. Men Svajda valgte at fortsætte og spille, selvom det ikke var let.
Det blev til et nederlag mod Benoit Paire, og senere den aften fløj han hjem, mens han bar på en følelsesmæssig storm. På det tidspunkt var han tæt på at bryde ind i Top 100 på den officielle verdensrangliste, men hans personlige liv var præget af svære tider.
Et år senere vendte Svajda tilbage til Newport, hvor han nu kunne kæmpe om en titel i en Challenger-turnering. Han klarede det hele vejen til sejren og dedikerede trofæet til sin far med en rørende besked på sociale medier, der fremhævede den styrke, han har set i sin fars kamp mod sygdommen.
I Californien sad Tom stolt og så finalen flere gange. Som en erfaren tennisinstruktør har han altid været en vigtig støtte for Zach, uanset tidspunktet på døgnet.
Efter at have besejret den erfarne spiller Adrian Mannarino i finalen, kunne Svajda ikke skjule sin lettelse og glæde. Det har været et udfordrende år for ham, hvor han ikke har vundet mange kampe, men denne titel bragte ham stor tilfredsstillelse og styrke.
Svajda, der nu har vundet fem Challenger-titler, ser fremad og finder inspiration i sin fars vedholdenhed. Hans yngre bror, Trevor, der også er en talentfuld tennisspiller, har haft sine egne succeser og tilføjer endnu mere glæde til familien.
Tennis har altid været et bånd mellem far og sønner, og Svajda har aldrig glemt, at det var hans fars opmuntring, der fik ham til at fortsætte med at spille, selv når tiderne var svære. For Svajda handler det om at konkurrere og gøre sin far stolt – en ægte hyldest til det bånd, de deler.