Alle 98 kommuner i Danmark har nu tilsluttet sig Ungeløftet, et initiativ der sigter mod at støtte de 43.000 unge, der står uden arbejde eller uddannelse. Kommunerne kan i første omgang ansøge om cirka 520 millioner kroner, som skal bruges til at hjælpe unge med psykiske eller sociale udfordringer, så de kan komme nærmere en hverdag med uddannelse eller job.
Finansiering af IPS-indsatsen
Pengene vil blandt andet finansiere den vellykkede IPS-indsats, hvor kommuner og psykiatrien samarbejder for at få unge med psykiske lidelser ind på arbejdsmarkedet. Ved at tilmelde sig Ungeløftet forpligter kommunerne sig også til at danne lokale partnerskaber med virksomheder og civilsamfundet. Disse partnerskaber kan dannes i samarbejde med de mere end 130 allerede tilsluttede partnere på landsplan.
Ungeløftet blev indgået i efteråret 2024, da et bredt flertal i Folketinget besluttede at afsætte 1,3 milliarder kroner frem mod 2035 for at støtte unge uden uddannelse eller job. Med en beskæftigelsesreform i april 2025 blev det besluttet at gøre Ungeløftet permanent og tilføje yderligere en milliard til indsatsen, hvilket bringer den samlede investering op på 2,3 milliarder kroner indtil 2035, plus 150 millioner årligt efterfølgende.
Ungeløftet handler om at skabe et nationalt og lokalt partnerskab, der skal sikre, at alle unge får en plads i fællesskabet og kan realisere deres potentiale. Der er fokus på, at kommunerne skal etablere partnerskaber med civilsamfundsorganisationer og virksomheder, som vil være drivkraften for at realisere Ungeløftets mål.
Den største forandring vil finde sted lokalt, hvor partnerskaberne skal sikre, at ingen unge falder mellem stolene. De forskellige partnere arbejder sammen for at støtte de unge i at nærme sig en uddannelse eller et job, og aktiviteter i lokale klubber eller foreninger kan også være et skridt i den rigtige retning. Denne indsats vil ikke kun styrke den enkelte unge, men også samfundet som helhed ved at sikre, at alle har mulighed for at bidrage til fællesskabet.