Flere grupper vil fremover være undtaget fra de nuværende opholds- og beskæftigelseskrav i kontanthjælpssystemet. Dette inkluderer børn, der er født i udlandet af surrogatmødre, samt børn født under kortvarige ophold i udlandet, ligesom det gælder for internationalt adopterede. Aftalepartierne, der står bag de strammere beskæftigelseskrav og arbejdspligten, har nået til enighed om disse undtagelser.
Politisk Enighed om Undtagelser
Det er tydeligt, at der er politisk enighed om at undtage flere grupper fra kravene. Disse undtagelser vil blive fremlagt som et ændringsforslag til et lovforslag om international adoption, som er under behandling i Folketinget. Målet er, at ændringerne kan træde i kraft den 1. juli 2025, samtidig med at det nye kontanthjælpssystem implementeres.
De aftalte undtagelser gælder ikke kun for børn af surrogatmødre og børn født under kortvarige ophold i udlandet, men også for personer udsendt af den danske stat. En juridisk vurdering har vurderet, at det er rimeligt at undtage disse grupper, uden at det underminerer grundlaget for arbejdspligten.
I forhandlingerne om arbejdspligt har der været fokus på at sikre, at de rigtige grupper bliver undtaget fra de nye regler. Det er vigtigt, at der tages hensyn til dem, der ikke er målgruppen for de stramme krav.
De foreslåede undtagelser forventes at koste cirka 2,2 millioner kroner i 2025 og stige til 3,3 millioner kroner i 2026 og fremover, når man tager skat, tilbageløb og adfærd i betragtning.
Beskæftigelsesministeriet overvejer desuden, om der kan laves ændringer i CPR-registret, så internationalt adopterede kan registreres på en måde, der fjerner behovet for særskilt dokumentation af deres status som adopterede. Disse tiltag vil bidrage til at lette byrden for familier, der står over for de administrative udfordringer ved international adoption.