Et flertal i Folketinget har i dag besluttet at hæve folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Denne beslutning giver danskerne klarhed over deres pensionsalder de næste 20 år frem til 2045.
Årsager til ændringen af pensionsalderen
Ændringen i pensionsalderen er et resultat af Velfærdsaftalen fra 2006. Her blev det aftalt, at der skulle være en forbindelse mellem levealder og pensionsalder. Med vores stigende levealder er det nødvendigt at forblive længere på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeren har forklaret, at forhøjelsen fra 69 til 70 år skal sikre, at vi kan opretholde en god velfærd for kommende generationer. Det er dog også blevet understreget, at dette er den sidste gang, der vil blive stemt for en stigning i pensionsalderen under den nuværende automatik. Der er nemlig forskel på, hvornår man begynder at arbejde, hvilket stiller krav til et mere retfærdigt pensionssystem, som vil blive forhandlet på plads inden 2030.
Ifølge pensionsloven skal Folketinget evaluere pensionsalderen hvert femte år, hvis levetiden for 60-årige stiger. Den nuværende ændring, der hæver pensionsalderen fra 69 til 70 år, forventes at styrke de offentlige finanser med omkring 15 milliarder kroner fra 2040.
Senest blev pensionsalderen forhøjet i 2020 til 69 år med virkning fra 2035, og før det blev den hævet til 68 år i 2015, gældende fra 2030. Denne kontinuerlige justering af pensionsalderen er et klart signal om, at regeringen ser behovet for at tilpasse sig de demografiske ændringer i befolkningen.
Det er vigtigt for danskerne at være opmærksomme på disse ændringer, da de har direkte indflydelse på deres økonomiske fremtid og planlægning af pensionen. Det anbefales derfor at følge med i udviklingen af pensionssystemet og overveje, hvordan man bedst muligt kan forberede sig på en længere arbejdsliv.