Hæren er på vej til at få en ny struktur i de kommende år. Målet er at sikre, at Hærens enheder er bedre placeret til at beskytte Danmark, herunder en konstant militær tilstedeværelse på Bornholm. Derudover vil mere end 5.000 nye stillinger blive fordelt over hele landet som følge af allerede besluttede initiativer.
Ny hærplan for bedre militær tilstedeværelse
Forsvarsministeren har i dag informeret de politiske partier bag forsvarsforliget om den nye hærplan, der omrokerer flere enheder i Hæren. Denne tilpasning skal gøre det muligt at oprette den tunge brigade så hurtigt som muligt, deltage i internationale missioner, støtte den nye værnepligt og beskytte Danmark i tilfælde af krig eller kriser.
Den nuværende sikkerhedssituation har skabt behov for en mere vedholdende militær tilstedeværelse på Bornholm. I den nye hærplan vil der blive oprettet en infanteribataljon på Almegaards Kaserne i stedet for på Haderslev Kaserne. Haderslev vil i stedet få en forstærket opklaringseskadron med både fastansatte og værnepligtige samt en ekstra uddannelsesbataljon.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen udtaler: “Jeg er glad for, at vi nu har en plan for, hvordan vi kan udnytte hærens ressourcer bedst muligt. I en usikker tid er det vigtigt at kunne forsvare Danmark, især med fokus på Bornholm. Denne plan styrker Forsvaret på lang sigt, både i forhold til den tunge brigade og i forhold til uddannelsen af soldater.”
I dag er det 1. Brigades opklaringsenheder, der er stationeret på Bornholm. Hvis 1. Brigade skulle indgå i en krisesituation, ville det efterlade Bornholm sårbar. Derfor flyttes opklaringsenhederne til Haderslev, Høvelte, Holstebro og Slagelse, hvilket gør dem mere effektive sammen med 1. Brigade. Samtidig får Bornholm både opgaver fra den 13. Lette Infanteribataljon og en ny stabsenhed, så alle styrker på øen kan arbejde sammen i en krise.
“Vi skal tilpasse Hæren til at håndtere nye opgaver i det kollektive forsvar. Derfor oprettes Bornholms Regiment, hvor flere enheder samles med nye opgaver,” forklarer fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.
For at undgå, at soldater skal flytte mellem stationer, vil de i videst muligt omfang få mulighed for efteruddannelse og omskoling til de nye funktioner, der opstår på deres nuværende tjenesteder.
“Hæren skal være bedst muligt rustet til at beskytte Danmark, og det kræver en reorganisering nu. Vi er opmærksomme på, at hastighed kan skabe usikkerhed for soldaterne om deres fremtid. Vi arbejder på at sikre en glidende omstilling, som også er nødvendig for at opbygge en stærkere dansk hær,” tilføjer Peter Boysen, chef for Hærkommandoen.
Udover hærplanen er der også information om, at der vil komme mere end 5.000 nye stillinger i Forsvaret. Dette skyldes beslutninger fra Genopretningen af Forsvarets Fundament (GAFF) og initiativer fra forsvarsforliget.
Forsvaret forventer at øge antallet af faste årsværk fra cirka 23.000 til over 28.000 frem mod 2033, og antallet af værnepligtige vil stige til 6.500 i samme periode.
“De nye ansættelser er et resultat af vores beslutninger for at genopbygge Forsvaret og styrke dets kampkraft. Vi skal kunne håndtere flere opgaver, herunder oprettelsen af en tung brigade på 6.000 mand, udsendelse af en del af infanteribataljonen til operationer med allierede og opbygning af nye kapaciteter. Alt dette kræver flere folk, så Forsvarets tilstedeværelse vil vokse over hele Danmark,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.